Ænderne Fra Andeby Wikia
Advertisement

Legenden om Robin And er en historie af Romano Scarpa og Rodolfo Cimino.


Handling

BÆMERK! DENNE DEL AF ARTIKLEN AFSLØRER HVAD DER SKER I "Legenden om Robin And". LÆS KUN VIDERE HVIS DU HAR LYST.

Anders har en hyggelig dag hjemme hos sig selv sammen med Rip, Rap og Rup da en mand ser ud til at overvåge dem. Da Anders opdager det smider han ham ud. Men manden ser bare glad ud og bliver kørt til Bilbremsebakken. Der er Joakim von And ved at sige nej til en forretnings ide om fluepapir. Manden ser på men kører derefter ud til Bedstemor Ands gård. Hun og Fætter Guf tror at han er en der arbejder for Hurtig Vækst, der åbenbart havde snydt dem før, så de jager også manden væk. Så beder manden sin sekretær om at sende en stak breve med anbefalet post. Næste morgen er Anders, Rip, Rap og Rup, Fætter Højben, onkel Joakim, Bedstemor And, Fætter Guf, Andersine, Georg Gearløs, Nora Malkeko og Klara Kluk inviteret hen til TV XYZ studiet. Så kommer Manden fra dagen før ind, der viser sig at være instruktør på TV kanalen og hedder Erik Overballe. Han inviterede dem derhen fordi at han ville indspille en moderne version af Robin Hood og de skulle være skuespillere.

Det næste i historien er at man ser filmen, som begynder med at guvernøren skal på safari i Afrika og lader magten over til viceguvernøren, John. Da guvernøren er fløjet afsted begynder John med det samme at bruge sin magt på at befale lufthavnen at aflyse 14:01 flyet, fordi han sover på det tidspunkt og at bede dem om at male flyene igen. De tror først at han er gal og vil køre ham til en galeanstalt. John får endelig overtalt dem om at han er viceguvernøren og at han bestemmer. Så henter hans sekretær, frøken Mariann, ham og beder hende om at vise sig grevskabets regnskaber. Han spørger hvorfor der ikke er nogen skatteregnskaber med, og Mariann fortæller ham at den gamle guvernør aldrig nænnede at indkræve skatter. John siger at det skal der laves om på. Idet han siger det kommer en fodgænger til at gå i vejen for bilen og flækker sin tånegl. Da han ser det er viceguvernøren der er i bilen forlanger han mindst 50.000 i erstatning eller at blive udnævnt til sherif i byen. John vil ikke betale så at nu er fodgængeren sherif. Sheriffens job bliver at forlange skat fra borgerne. Da arbejdsdagen på kontoret er ovre bliver frøken Mariann hentet af sin "unge beundrer" Robin And. Han inviterer hende på middag, og på vejen hen til "Madlynet" fortæller hun Robin om at John er ved magten nu og at Robins fætter nu er sherif. På "Madlynet" syntes Mariann ikke om servicen så hun går hjem til sig selv. Da Robin skal til at selv køre hjem, ser han en plakat om en bueskydnings konkurrence. De bedste vil få et godt job hos sheriffen. Robin mangler et job, så han kører hjem til sig selv og begynder at øve sig med bue og pil. Han er ikke særlig god til det. Men hans nevøer vil gerne hjælpe ham og siger at han kun vinder hvis han snyder lidt. Samtidig hos viceguvernøren holder han og sheriffen en middag og taler om turneringen. I loven står der nemlig at alle stævninger og betalingsopkrævninger skal have fysisk kontakt med borgeren for at gælde, så derfor vil de bruge pile med sugekopper og med stævningerne på til at opkræve skatter. De skal bare have nogen dygtige bueskytter, og derfor bliver turneringen holdt. Henne hos Robin lærer hans nevøer ham om et snydetrick med at lade pilen gå langs med en snor der er så tynd at den ikke kan ses. På den måde rammer man altid plet hvis man har sat snoren godt fast til målet og til buen. Til turneringen skyder Robin altid plet, men når han skal hen for at blive udnævnt glemmer han at tage snorene af buen, så at pilene bliver trukket af pladen og følger med ham og buen. Hans snydetrick bliver opdaget og Robin er diskvalificeret. Men nu kommer der nogen ægte gode bueskytter, som der bliver hyret af sheriffen til at indkræve skatter. Så syntes viceguvernøren at der skal være nogen flere skatter. Og så hyrer han Georgius opfinderen, til at finde på flere skatter, og til gengæld skal han ikke betale sine.

Handlingen er ikke helt færdig, du er velkommen til at færdiggøre den.

Anden information

Karakterer der optræder i historien

  • Anders And
  • Rip, Rap og Rup
  • Joakim von And
  • Fætter Guf
  • Bedstemor And
  • Fætter Højben
  • Andersine And
  • Georg Gearløs
  • Nora Malkeko
  • Klara Kluk
  • Bjørnebanden

Referencer

Advertisement